DANSK   ENGLISH
 
   
Nyheder

Ingen nyheder.

Kalender

Ingen arrangementer.

SVANEKEGAARDEN

Svanekegaarden er et kulturcenter, der råder over en lille teatersal, et udstillingslokale, et keramikværksted og et refugium for arbejdende kunstnere. Et levende sted for kunst og kultur på et højt niveau, skabt af mange frivillige kræfter og velvillige fonde.

Svanekegaarden disponerer over et fuldt moderne udstyret keramisk værksted med såvel el-drejeskive som almindelig drejeskive og med en stor gasovn, samt to el-ovne. Her har,  talentfulde keramikere fra hele verdenen mulighed for at eksperimentere med deres kunst.

Svanekegaarden har tre legatboliger, der stilles til rådighed mod betaling af forbrug m.v.

Arbejdsfaciliteter
Hver værkstedsplads har et stort arbejdsbord til rådighed, samt et mindre arbejdsbord. Der er endvidere en el-drejeskive og en sparkeskive, sprøjtekabine, reoler til opbevaring m.m., et ovnrum, med en stor og en lille elovn, samt en stor gasovn. Endvidere en afrikansk brændefyret ovn i haven.

Tekniske faciliteter
Ovne
1 120L Cerama el kammerovn top temp 1300c
1 500L Baltic Therm el kammerovn top temp 1280c
1 600L gas kammerovn med ilt til førelse top temp 1300c
1 El drejeskive og en almindelig drejeskive
1 sprøjtekabine
God bordplads og gode afsætningsmuligheder
Der skal medbringes håndværktøj samt råmaterialer.
Udendørs afrikansk brændefyret murstensovn med en top temp. på 1050c

Praktiske oplysninger
Faciliteterne henvender sig til professionelle og selvstændigt arbejdende keramikere.
De arbejdende keramikere medbringer selv materialer.
Forbrug af el til rumopvarmning, samt el og gas til ovne betales efter måler.
Værkstedet kan benyttes hele døgnet.
Der er ikke knyttet værkstedsassistent til værkstedet, men der kan henvises til en fagteknisk kontaktperson.
Keramikværkstedets tekniske inventar er omfattet af almindelige forsikringsbetingelser, men dækker ikke de af kunsthåndværkeren medbragte materialer og udførte arbejder.

Værksteds – og boligomkostninger
Leje af værksted er inklusiv 25% moms, men ekskl. forbrug. 
500 kr. for den første uge, derefter 200 kr. pr. uge.
Samt et depositum/a’ conto på  1.000 kr. til forbrug af el og gas, der betales senest ved ankomst.
Ved ophold i flere måneder betales forud hver måned leje, samt et a’conto beløb til dækning af løbende forbrug til opvarmning af værksted og ovne.

Leje af lejlighed er 500 kr. for den første uge, derefter 200 kr. pr. uge.
Samt et depositum/a’ conto på  1.000 kr. til el, der betales senest ved ankomst.

Ved ophold i flere måneder betales forud hver måned leje, samt et a’conto beløb til dækning af elforbrug m.v.
Depositum/a’contobeløb opgøres og afregnes ved afrejse.

Sengelinned, håndklæder, viskestykker m.v. medbringes. Der forefindes vaskemaskine i forbindelse med værkstedet.
Som bruger af værkstedet og beboelsen er kunstneren ansvarlig for at disse løbende holdes rengjorte og i god stand, samt er ansvarlig for rengøring ved afrejse.

Læs mere på www.svanekegaarden.dk